Det har været nogle begivenhedsrige uger for Sebastian Jensen.
Den 18-årige keeper er født i England og har spillet for engelske ungdomslandshold, men for nylig blev han udtaget til det danske U18-landsholdet.
Der er dog flere gode nyheder til den engelskfødte dansker.
Jensen har nemlig fået fremtiden på plads, da han snart skifter til Bolton efter opholdet på Evertons akademi.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg fik ikke en kontrakt i Everton, så jeg har været på en række 'trials'. Men nu har jeg fået en kontrakt med Bolton.
- Jeg har været derovre og trænet med deres førstehold, og jeg har været med U21-holdet, så det har været helt fint.
- Det har været godt at komme en ny sted hen, siger Sebastian Jensen til Bold.
Keeperen har blandt andet været forbi klubber som Norwich, Stoke og Crewe, som alle ville se ham an.
Jensen valgte i sidste ende Bolton, men der er faktisk ikke skrevet under endnu.
Det skyldes, at klubben i weekenden skal spille playoff-finale om at rykke op i Championship.
- Kontrakten bliver klar i næste uge, så jeg finder ud af, hvad der sker. De skal spille playoff-finale, så de skal de lige have klaret først.

Foto: Privat
Det har længe været planen, at Jensen skulle forlade Everton. Han har derfor i denne sæson været udlejet til Sandbach United.
Men nu kan den unge danske keeper se frem til en tilværelse i Bolton, som har kurs mod Championship.
Her skal man op imod Oxford United i playoff-finalen.
Sebastian Jensen er søn af den tidligere danske keeper Brian 'The Beast' Jensen, som skabte sig en stor karriere i England, hvor han var en stor profil for Burnley.


Bolton
League One


































