Japan -Dansker færdig i Japan: Han var blød og manglede passion
Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix
2026-04-06 10:35:00
Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix

Dansker færdig i Japan: Han var blød og manglede passion

Norio Sasaki, som er landsholdschef for kvindelandsholdet i Japan, kritiserer nu danske Nils Nielsen, som man for nylig ikke valgte at forlænge med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nils Nielsen valgte at stoppe på toppen, da han få uger efter triumfen i Asian Cup valgte at takke af som japansk landstræner.

Fodboldforbundet meldte ud, at danskeren valgte at stoppe ved udløbet af sin kontrakt, uden at der kom en nærmere forklaring på afskeden mellem parterne.

Men nu afslører Norio Sasaki, som er landsholdschef for kvindelandsholdet, at det faktisk var Japan, som ville af med Nielsen.

– Hans trænerstil var lidt for slap, lidt for blød. Der er brug for en mere kontant tilgang og hårdere træning.

– Når jeg talte med ham om, hvad han kunne gøre for at løfte holdet til næste niveau, var der en fornemmelse af, at han manglende passion, siger Norio Sasaki ifølge South China Morning Post.

Han tilføjer desuden, at Japan ikke ville have en chance for at vinde VM næste sommer, hvis Nils Nielsen stod i spidsen for de japanske kvinder.

Sådan så præsident for fodboldforbundet, Tsuneyasu Miyamoto, også på det, og derfor valgte man ikke at forlænge samarbejdet.

- Når vi tænker på at vinde de store internationale turneringer og vejer forskellige faktorer op mod hinanden, så når vi frem til den her konklusion (om ikke at forlænge, red.), udtaler Tsuneyasu Miyamoto.

21. april førte danskeren ellers Japan frem til en titel, da man slog Australien med 1-0 ved de asiatiske mesterskaber.

246360
Foto: Dan Himbrechts/EPA/Ritzau Scanpix

Nu står 54-årige Nils Nielsen uden job.

Han har tidligere stået i spidsen for Schweiz' kvindelandshold, assistenttræner for Kinas U18-landshold og cheftræner for det danske U18-drengelandshold.

Nils Nielsen var desuden manden, som førte de danske kvinder frem til EM-finalen tilbage i 2017.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce