Manchester United har rettet blikket mod Chelsea i sin søgen efter nye kræfter til den centrale midtbane.
The Athletic erfarer således, at United undersøger mulighederne for at hente London-klubbens 22-årige brasilianer Andrey Santos.
Ifølge det britiske medie har de røde djævle gransket Santos' situation og tilgængelighed via samtaler med midtbanespillerens bagland.
Det understreges i den forbindelse, at der for nuværende ikke har været direkte dialog mellem United og Chelsea.
Andrey Santos er efter sigende opsat på at få en rolle som fast starter, hvilket synes usandsynligt i Chelsea, hvor han ofte står bag Moises Caicedo og Enzo Fernandez i køen til spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brasilianeren har ifølge The Athletic været på radaren i Manchester United gennem en længere periode, men hvorvidt handlen ender med at tage form, afhænger i høj grad af, hvad Chelsea forlanger i transfersum, lyder det.
The Blues menes at vurdere Andrey Santos højt, da han både kan begå sig på den defensive såvel som centrale midtbane.
Han har kontrakt i Chelsea til 2030.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Chelsea
Manchester United
Premier League




























