2024-01-24 22:16:30

Dansker færdig i østrigsk bundklub: Arbejder på løsning

Nikolai Baden Frederiksens lejeophold i østrigske Austria Lustenau slutter med al sandsynlighed et halvt år før tid. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 19. runde

FT

ZWO

1 - 0

VIT

Den østrigske bundklub Austria Lustenau vil sige farvel til Nikolai Baden Frederiksen før tid. 

For selvom den 23-årige danske angriber egentlig har et halvt år tilbage af sin lejeaftale, arbejder klubben nu på at ophæve aftalen.

Det oplyser klubben til Sky Sports. 

Af samme grund er Baden ikke rejst med på træningslejr, men er blevet hjemme, mens klubben får styr på hans situation. 

Som udgangspunkt bliver lejeaftalen derfor ophævet, hvorefter danskeren skal tilbage til sin hollandske klub Vitesse. 

Derfra er spørgsmålet, om Vitesse vil forsøge at finde en ny klub, han kan lejes ud til, inden transfervinduet lukker i.

Nikolai Baden Frederiksen, der hos mange blot går under navnet 'Futte', har ikke et scoret et ligamål i denne sæson, hvor han er noteret for 10 kampe for den østrigske klub.

Til gengæld er det blevet to to træffere i pokalturneringen. 

Austria Lustenau er uden en sejr i de første 17 kampe i den østrigske Bundesliga, og klubben ligger aktuelt på en sidsteplads med blot tre point. 

Nikolai Baden Frederiksen skiftede tilbage i 2018 fra FC Nordsjælland til Juventus, hvor han var en del af klubbens U23-hold. 

Siden har han været forbi Fortuna Sittard og Tirol, inden han i 2021 skiftede til Vitesse. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 19. runde

FT

ZWO

1 - 0

VIT

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce