Der var et væld af danskere i aktion i MLS natten til søndag dansk tid.
Hjemme tog Philadelphia Union med Mikael Uhre fra start imod Atlanta United, og det endte med at blive en overbevisende 3-0-sejr til førstnævnte.
Mikael Uhre spillede en time og havde tredjesidste fod på 2-0-scoringen.
Jeppe Tverskov og Anders Dreyer var begge i aktion for San Diego, der gæstede Charlotte FC, og det blev en skuffende kamp set med danske briller.
Den danske duo fik ørerne i maskinen og tabte 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

I Chicago fik Philip Zinckernagels Chicago Fire besøg af Cincinnati og Lukas Engel, og her var det sidstnævnte, der kunne gå fra banen med en 3-2-sejr og tre point.
Da var også en danskerduel, da Houston Dynamo og Erik Sviatchenko spillede 2-2 mod Colorado Rapids og Andreas Maxsø.
Jesper Sørensens tropper, Vancouver Whitecaps, var også i aktion, hvor det blev til en målløs affære mod St. Louis City.
Det ene point betyder, at Jesper Sørensen og co. fortsat ligger nummer ét i MLS.

Chicago Fire
Houston Dynamo
Colorado Rapids
Philadelphia Union
Vancouver Whitecaps
Major League Soccer
FC Cincinnati



























