


- Det blev ikke nogen god generalprøve.
Sådan lyder det fra Silkeborg IF efter vinterens sidste testkamp.
Klubben fra Søhøjlandet var fredag på besøg i Uppsala i Sverige for at møde IK Sirius, og det sluttede med et nederlag til Silkeborg IF.
Kent Nielsens tropper tabte med 1-2, efter at Alexander Simmelhack kunne reducere til slutresultatet kort før tid efter et hjørnespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her blev bolden slået ind, hvor Jens Martin Gammelby forlængede den, så Simmelhack kunne sende bolden det sidste stykke over stregen, skriver Silkeborg på klubbens hjemmeside.
Svenskernes mål blev i begge tilfælde scoret af Isak Bjerkebo.
Nu kan Silkeborg-spillerne så rette fokus på årets første kamp i Superligaen.
Man indleder hjemme på JYSK Park, når Viborg FF kommer forbi den 8. februar.

Silkeborg IF
Sirius
Træningskampe































