Den tidligere AGF- og AC Horsens-angriber Kasper Junker har kæmpe succes i Norge, hvor han scorer masser af mål for topholdet Bodø/Glimt.
Junkers tidligere træner i AGF, David Nielsen, er ikke overrasket over angriberens succes i Norge.
- Det er der mange grunde til. Jeg har selv været i Norge, og jeg ved, hvad der sker. I Norge er alt positivt, og der er ikke nogen, der kritiserer én, siger David Nielsen.
- Det gør det bare til et super godt sted at komme hen for en spiller, hvis man er gået lidt kold i den danske Superliga. Det gør meget at få nogle nye, positive øjne på én.
- Det er ikke overraskende for mig, og det er også derfor, vi selv har sendt Kasper Lunding derop, fordi vi tror, at den norske mentalitet passer spillere godt.
- Her i Danmark er kniven spidset, og man bruger en skarp tunge, når spillerne ikke lykkes eller præsterer godt. Det er en helt anden historie i Norge.
David Nielsen er udelukkende glad for, at Junker har fundet et sted, hvor han har stor succes.
- Jeg er så glad på Kaspers vegne for, at han har fundet et sted, hvor han passer godt ind. Sådan er det; nogle spillere passer godt til at spille her, andre passer bedre andre steder.
- Det har meget at gøre med, hvor man lige er. Jeg er bare glad for, at han har fundet sin vej, og det er godt arbejde af ham, siger David Nielsen.
26-årige Kasper Junker har scoret 13 mål og leveret syv oplæg i 17 kampe for Bodø/Glimt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
Bodø/Glimt
3F Superliga
Norge Eliteserien

































