Lyngby har ledt efter en ny cheftræner denne sommer efter afskeden med Jack Majgaard tidligere på sæsonen. Han er nu fundet i form af den tidligere topspiller David Nielsen.
- Vi har kigget efter en profil, der først og fremmest er en vinder – og det er David! Han har erfaring fra højeste niveau som både træner og spiller, han er offensiv og boldbesiddende i sin tilgang, han er passioneret og fagligt dygtig.
- David har en fortid, hvor han på egen krop har mærket op- og nedture og vi er meget positive overfor, hvordan David netop bruger den fortid aktivt til at få maksimalt ud af hver spiller. David er klar over, at opgaven lyder på at skabe resultater og få Lyngby tilbage i Superligaen, og vi ser frem til byde ham velkommen tilbage til dansk fodbold, siger Lyngby-direktør Dennis Poulsen til klubbens hjemmeside.
Thomas Nørgaard, der brød med AB efter nedrykningen for nyligt, bliver Nielsens assistent. Begge er ansat på treårige aftaler.


Lyngby Boldklub
Betinia Liga































