40-årige Guillermo Ochoa har spillet intet mindre end 152 landskampe for Mexico, men målmandens landsholdskarriere synger på sidste vers.
ESPN refererer således Ochoa for at have annonceret sin beslutning om at stoppe på landsholdet efter den forestående VM-slutrunde, der blandt andet afvikles i Mexico.
- At stoppe karrieren er utvivlsomt svært, men i mit tilfælde bliver det ikke så svært, fordi jeg har nydt det i så mange år.
- Der kommer et punkt, hvor dit sind og din krop siger: ’Du har givet alt’. Sådan er det i mit tilfælde, siger Guillermo Ochoa ifølge ESPN.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ochoa har været fast starter til de seneste tre VM-slutrunder, men Raúl Rangel ventes at være Mexicos førstemålmand denne sommer.
Guillermo Ochoa, der fylder 41 under VM-slutrunden, er til daglig på kontrakt i AEL Limassol.

Er FCK’s raseri fair?
Ugens Suppe | Afsnit 9Er det fair, at FC København er mildest talt rasende over, at pokalfinalen ikke kan spilles i Parken, hvis de selv deltager? Det går den første debat på i denne uges udgave af Ugens Suppe, og panelet er ikke enige.
Læs mere
VM
Mexico
















