Canada må undvære sin største stjerne i nationens VM-åbner.
Alphonso Davies har ikke været i aktion siden den 6. maj, hvor Bayern München spillede Champions League-semifinale mod PSG.
Siden har Bayern-backen døjet med en baglårsskade, og den koster ham altså som minimum Canadas kamp mod Bosnien-Hercegovina.
Det fortæller Canada-træner Jesse Marsch.
- Vi foretog en scanning af Davies i onsdag, og der er meget positive tegn. Han er næsten kommet sig helt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi håber virkelig, at han får mulighed for at hjælpe os i kampene senere i gruppespillet, siger Marsch ifølge The Athletic.
Canada møder Bosnien-Hercegovina fredag aften klokken 21:00, mens der senere venter kampe mod Qatar og Schweiz.
25-årige Alphonso Davies har spillet 58 landskampe for Canada. Grundet skader har Davies, der er anfører, dog ikke været i kamp for sit land siden marts 2025.
Davies har spillet for Bayern München siden 2019 og står noteret for 249 kampe i det sydtyske.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
FIFA VM
Canada




































