2026-07-30 18:15:03

DBU-boss om ‘frontalangreb': Sælger fodboldens sjæl

DBU-formand Jesper Møller lægger ikke skjul på sin modstand mod FIFA's omdiskuterede forslag om at åbne op for private investorer i organisationens turneringer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

I morgen d. 31. jul 21:00

DUU

vs

RAN

Det er torsdag blevet besluttet på et krisemøde, hvor det blev slået fast, at ingen af de 55 medlemslande vil deltage, hvis Gianni Infantinos plan om at sælge ejerandele føres ud i livet.

DBU-formand Jesper Møller lægger heller ikke skjul på sin modstand mod det omdiskuterede forslag. 

Det gør han klart i et statement på DBU's hjemmeside, hvor han beskriver situationen som et afgørende øjeblik.

- Det er helt udelukket at tiltræde en aftale af den her karakter, hvor vi inviterer private investorer ind i hjertet af FIFA. 

- Vi vil derfor støtte alle tiltag, der er nødvendige for at stoppe det her projekt. Lige nu står vi over for en skillevej i international fodbold.

- Gianni Infantinos forslag om FIFA Forward Enterprise giver anledning til en række væsentlige bekymringer og overvejelser, og de er ikke blevet mindre efter dagens møde med UEFA og de europæiske medlemsforbund.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -DBU-boss om ‘frontalangreb': Sælger fodboldens sjæl
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Der var fuldstændig enighed på tværs af alle 55 forbund om at signalere en meget stærk position mod projektet. 

- Derfor har jeg også givet UEFA mandat til at bruge alle værktøjer i kampen, lyder det indledningsvist fra Jesper Møller.

Konsekvenserne skal belyses
FIFA har de seneste dage offentliggjort yderligere detaljer om projektet, men ifølge DBU-formanden har det langt fra fjernet bekymringerne. 

Tværtimod mener han fortsat, at der mangler svar på en række helt centrale spørgsmål om projektets konsekvenser.

- FIFA har det seneste døgn offentliggjort mere information om forslaget, men på trods af det har vi stadig en række ubesvarede spørgsmål.

- Vi deler naturligvis ønsket om at udvikle fodbolden og skabe flere muligheder for medlemsforbund over hele verden. 

- Men når der foreslås en ny konstruktion, hvor private investorer inviteres ind i hjertet af FIFA's operationelle og kommercielle aktiviteter, er det afgørende, at alle konsekvenser bliver grundigt belyst én gang for alle, siger han.

258129
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Jesper Møller retter samtidig en skarp kritik af måden, som forslaget er blevet til på. 

Han mener hverken, at FIFA's medlemsforbund eller FIFA Council har været tilstrækkeligt involveret i processen, og han drager en parallel til en anden kontroversiel lancering.

- Vi er dybt forundrede over processen indtil videre, hvor et forslag med så stor betydning for international fodbold er blevet udviklet og præsenteret uden nogen forudgående involvering af FIFA's medlemsforbund eller FIFA Council. 

- Det giver dårlige mindelser fra dengang European Super League blev præsenteret i april 2021 som en tyv om natten.

'Frontalangreb på fodboldens sjæl'
Ifølge DBU-formanden handler sagen ikke kun om økonomi, men om de værdier, som international fodbold bygger på. 

Han frygter, at private investorer vil få for stor indflydelse på sportens fremtid.

- DBU og UEFA har fortsat en række store bekymringer om governance, processen og ikke mindst de langsigtede konsekvenser for fodboldens kerneværdier og integritet i fællesskabet med fans, spillere og klubber.

- DBU kæmper for fodboldens sjæl, integritet og den europæiske sportsmodel, og forslaget er et frontalangreb på de tre ting.

Til sidst understreger Jesper Møller, at VM efter hans opfattelse skal forblive en turnering, der tilhører hele fodboldverdenen og ikke private investorer.

- VM-slutrunder skal være for os alle, præcis ligesom kulturministeren i dag også understregede. Vi afviser enhver form for privatisering af vores alles VM.

- Det her er et forslag, som kan få vidtrækkende konsekvenser for dansk og international fodbold fremadrettet, lyder det.

Du kan læse om Infantinos opsigtsvækkende planer her

Podcast Cover

AGF-miraklet i Poznan

Hattrick | Afsnit 163

AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.

Læs mere
-16:09

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

I morgen d. 31. jul 21:00

DUU

vs

RAN

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce