2026-04-21 10:26:44

DBU dropper Parken til landskamp

Det peger mod Odense som hjemmebane for landsholdet til en betydningsløs testkamp i starten af juni. Modstanderen er endnu ikke offentliggjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Parken er normalt landsholdets hjemmebane.

Men det bliver det ikke i juni, når Danmark efter planen skal spille to testlandskampe.

Den ene formentlig på hjemmebane og den anden på udebane.

Det kunne være to landskampe som forberedelse til VM-slutrunden, men nu er det i stedet to betydningsløse landskampe mod mindre interessante modstandere, som DBU endnu ikke offentliggjort.

Men det er to landskampe, der skal afvikles, fordi FIFA har en officiel landskamptermin i begyndelsen af juni. Derfor kunne DBU ikke droppe de to forestående kampe, fordi unionen er forpligtet i forhold til tv-aftalen, hvor TV 2 har rettighederne til at vise de to kampe.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -DBU dropper Parken til landskamp
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når Parken ikke er et realistisk scenarie for en landskamp, handler det om, at den amerikanske countrystjerne Zach Bryan giver koncert i nationalarenaen 6. juni.

Det er måske også en meget fornuftig beslutning ikke at spille landskamp i Parken, når der absolut intet står på spil. Det styrker i hvert fald ikke interessen fra fodbold-Danmark.

Odense er favorit
Men hvor skal landsholdet så spille i juni?

Odense, Esbjerg, Aalborg og Herning har været nogle af de steder, hvor landsholdet tidligere har spillet.

Som Bold forstår det, skal der nyt græs på i både Aalborg, Esbjerg og Herning hen over sommeren. De tre stadions er derfor udelukket som kampbane for landsholdet i juni.

Pilen peger i stedet mod Odense Stadion.

238942
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kvindelandsholdet spiller mod Sverige 5. juni netop i Odense. Det er så spørgsmålet om DBU kan presse endnu en landskamp ind i Odense.

Med den kiksede VM-deltagelse skal landsholdet rejse sig oven på den store skuffelse fra nederlaget i Tjekkiet.

Danmark er nu i færd med at forberede sig til efterårets Nations League, hvor modstanderne i nævnte rækkefølge er Norge, Wales og Portugal.

Brian Riemers tropper spiller den første kamp i Nations League 24. september på udebane mod Norge.

DBU har ingen kommentarer til et muligt spillested for den kommende landskamp.

Podcast Cover

Brøndby: Fra krise til medaljejagt

Hattrick | Afsnit 64

Brøndby leverede rundens helt store overskrift i Superligaen, i en runde, hvor Silkeborg også dummede sig gevaldigt i jagten på overlevelse. 

Læs mere
-15:20

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce