3F Superliga -DBU taberdømmer Hobro mod AGF
2015-09-26 17:18:04
Foto: Getty Images

DBU taberdømmer Hobro mod AGF

DBU har taberdømt Hobro i kampen mod AGF, fordi Adama Tamboura blev benyttet uden spillercertifikat. Resultatet ændres fra 2-1 til 0-3

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fodboldens Disciplinærinstans har tilkendt AGF sejren mod Hobro, som følge af at Adama Tamboura blev benyttet uden spillercertifikat.

Derfor går de tre point til AGF, ligesom at resultatet af kampen ændres fra 2-1 til en 0-3.

- Det er og bliver klubbens ansvar, at de spillere der er på banen er spilleberettigede. Vi har nøje vurderet Hobros argumenter for at lade resultatet på banen stå ved magt, men der var enighed i Fodboldens Disciplinærinstans, om at reglerne er klare på dette punkt og ikke i modstrid med FIFA's regler, siger næstformand i Fodboldens Disciplinærinstans Poul Gade på dbu.dk.

Han uddyber:

- Der var også enighed om at der foreligger en fast praksis for at resultatet af at bruge en spiller i strid med reglerne om spilleberettigelse er at ændre kampens resultat til 0-3. Vi skal behandle lige tilfælde lige, og det har været afgørende for os.

Afgørelsen betyder, at Hobro nu kun har fire point efter ni runder og fortsat er placeret på sidstepladsen. AGF rykker tilgengæld op på femtepladsen i Superligaen, hvor de nu har 13 point efter ni kampe.

Hobro har 14 dage til at anke kendelse til DBUs Appeludvalg.

Annonce
Annonce

79 kommentarer

Se kommentarer
Annonce