DBU vil højne standarden i agentbranchen
2015-12-18 11:12:17
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

DBU vil højne standarden i agentbranchen

DBU har en interesse i at højne standarden blandt mellemmænd efter at nye regler er trådt i kraft og mange nye aktører er kommet på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere skulle man gennem en eksamen hos de nationale forbund for at kunne kalde sig agent og foretage forhandlinger mellem klubber, men de regler blev tidligere på året ændret af FIFA.

Der er ikke længere en agent-eksamen, og alle kan blive agenter eller mellemmænd, som det nu kaldes. Man skal blot registreres hos det nationale forbund, altså i Danmark hos DBU.

DBU har dog stadig en eksamen, så man kan bruge titlen ‘certificeret mellemmand’. DBU gør nu en indsats for at forklare spillere og klubber hvilken sikkerhed det giver, at de bruger en certificeret og ikke blot en registreret mellemmand.

- I forhold til antallet af spilleragenter efter de tidligere regler, er der nu mere end dobbelt så mange registrerede mellemmænd, siger Michael Andersen, jurist i DBU, til dbu.dk.

- Med denne stigning og dermed øgede konkurrence, har DBU en interesse i, at standarden i branchen højnes, således at spillere og klubber modtager kompetent rådgivning fra mellemmænd, der ved en eksamen har vist, at de har kendskab til og forstår grundlæggende regler omkring gennemførelse af et klubskifte, kontraktforhandlinger, m.v.

Lige nu er kun 11 personer certificeret som mellemmand fra DBU. 93 personer er registreret som mellemmand hos DBU.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce