2026-04-18 20:29:55

Ny fiasko: Spurs smed sejren og er stadig under stregen

Tottenham var tæt på en yderst vigtig sejr, men til allersidst smed London-mandskabet sejren mod Brighton. Dermed er Spurs stadig under nedrykningsstregen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 33. runde

FT

TOT

2 - 2

BHA

39'
10
Pedro Porro
Mål
45'
11
Kaoru Mitoma
Mål
77'
21
Xavi Simons
Mål
90'
22
Georginio Rutter
Mål

Tottenham er under gigantisk pres.

London-klubben befinder sig under nedrykningsstregen, og derfor var kravet også en sejr, da Robert De Zerbi og co. fik besøg af Brighton, som italieneren tidligere har stået i spidsen for.

Efter små 40 minutter kom den første scoring, og den tilfaldt Spurs.

Xavi Simons sendte et godt indlæg i feltet, og her hoppede Pedro Porro højst. Spanieren kom først på bolden, og så var det ingen sag at heade bolden i mål.

Kort efter var Tottenham tæt på at fordoble deres føring, men stolpen stod i vejen for Xavi Simons, mens Bart Verbruggen leverede en vild refleksredning på Porros efterfølgende afslutning.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Ny fiasko: Spurs smed sejren og er stadig under stregen
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Brighton levede og kort før pausen fik de også udlignet. Og det gjorde de på flot vis.

Et indlæg fra højresiden blev sendt bagerst i feltet, og her helflugtede Mitoma bolden ind på vidunderlig vis.

Et kongemål bragte balance i regnskabet.

Nyt drømmemål og kæmpe koks
Anden halvleg var en tæt og nervepirrende affære, men med et kvarter igen gik hjemmepublikummet amok.

Netop indskiftede Lucas Bergvall stjal bolden og sendte den efterfølgende hen til Simons. I første halvleg blev han stoppet af stolpen. Men ikke denne gang.

Hollænderens hårde afslutning drønede i mål via stolpen, og således var Tottenham igen foran.

Det lignede længe, at scoringen ville blive afgørende, men i dommerens tillægstid dummede Kevin Danso sig. 

Tottenham-stopperen mistede bolden i eget felt, og så udlignede Georginio Rutter med en flot afslutning. 

Det endte i stedet en pointdeler, som betyder, at Tottenham fortsat er under nedrykningsstregen, og det er selvom både West Ham og Nottingham Forest har spillet en kamp mindre. 

Se Premier League-tabellen her.  

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 33. runde

FT

TOT

2 - 2

BHA

39'
10
Pedro Porro
Mål
45'
11
Kaoru Mitoma
Mål
77'
21
Xavi Simons
Mål
90'
22
Georginio Rutter
Mål
Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce