2025-10-25 20:01:22

De Bruyne skadet i Napolis sejr over Inter

Napoli overtog førstepladsen i Serie A efter en 3-1-sejr hjemme mod Inter. Kevin De Bruyne blev skadet i forbindelse med en scoring på straffespark. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

NAP

3 - 1

INT

33'
10
Kevin De Bruyne
Mål på straffe
54'
20
Scott McTominay
Mål
59'
21
Hakan Calhanoglu
Mål på straffe
67'
31
Andre-Frank Zambo Anguissa
Mål

Serie A har fået nyt førerhold.

Lørdag aften var der topkamp på menuen, da Napoli havde besøg af Inter i ottende spillerunde.

Napoli måtte undvære Rasmus Højlund på grund af en skade, men hjemmeholdet viste sig stærke i danskerens fravær.

Det udviklede sig til et underholdende opgør.

En halv time inde blev Napoli tildelt et straffespark, da Giovanni Di Lorenzo blev nedlagt i feltet. Kevin De Bruyne fik ansvaret for at sparke, og belgieren omsatte sikkert. Der kom dog skår i glæden.

I forbindelse med straffesparket pådrog De Bruyne sig en skade i baglåret og måtte derfor forlade banen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -De Bruyne skadet i Napolis sejr over Inter
Foto: Carlo Hermann/AFP/Ritzau Scanpix

Efter pausen slog Scott McTominay til på en omstilling for Napoli. Skotten modtog en dyb bold og sparkede så kuglen i det lange hjørne på sin førsteberøring.

Inter svarede dog hurtigt igen, da gæsterne fem minutter senere blev tildelt et straffespark. Hakan Calhanoglu tog bolden og sparkede Inter på 1-2.

Scoringen bragte spændingen tilbage, men det var en kort fornøjelse.

Efter 66 minutter drev André-Frank Anguissa bolden fra midterlinjen og endte med at sparke Napoli på 3-1 med en afslutning inde i feltet. En flot scoring fra midtbanespilleren, som undervejs driblede forbi flere modstandere.

Der blev ikke scoret yderligere, og dermed vandt Napoli 3-1. 

Sejren sender Napoli på førstepladsen i Serie A. Inter er tre point efter som nummer fire. Du finder stillingen her

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

NAP

3 - 1

INT

33'
10
Kevin De Bruyne
Mål på straffe
54'
20
Scott McTominay
Mål
59'
21
Hakan Calhanoglu
Mål på straffe
67'
31
Andre-Frank Zambo Anguissa
Mål
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce