2026-09-04 06:00:00

Delaney involveret i tumult: Der skulle brændes noget af

Thomas Delaney og Mohamed Elyounoussi fik talt med Justin Janssen, efter at FCN-spilleren ufrivilligt blev involveret i tumult i Parken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCK

2 - 0

FCN

8'
10
Robert
Mål
31'
20
Alex Kral
Mål

FC København vandt 2-0 over FC Nordsjælland i Parken.

I anden halvleg eksploderede kampen pludseligt, efter at Mohamed Elyounoussi følte sig snydt for et frispark.

Nordmanden gik nemlig hårdt til Justin Janssen, hvorefter der udbrød stor tumult. Se det i videoen i artiklen.

Hele situationen resulterede i gule kort til Thomas Delaney og Janssen, og efterfølgende satte parterne ord på situationen.

- Der skulle bare lige brændes noget af. Det gik ud over Janssen, og jeg tror ikke helt, at han havde fortjent det gule kort eller den tur, jeg gav ham.

- Men det var fint nok, og jeg har talt med ham. Jeg sagde til ham, at jeg var ked af, at det gik ud over ham, men at det skulle gå ud over nogen, siger Thomas Delaney.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Delaney involveret i tumult: Der skulle brændes noget af
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Janssen havde efter kampen lagt situationen bag sig, selv om FCN-midtbanespilleren også var uforstående over det gule kort.

- Der skete noget inden den situation, hvor der var blevet gået hårdt til den. Til sidst gik det ud over mig, og det er sådan, det er.

- Det er god lir, og Elyounoussi fik også sagt bagefter, at det ikke var meningen, at det skulle gå ud over mig.

- Han var frustreret på dommeren, og det gik ud over mig. Det er fair nok.

Delaney sagde, at det var unfair, at du fik gult kort. Hvad tænker du selv?

- Det synes jeg helt klart også selv. Jeg føler ikke, at jeg gjorde det helt store. Jeg blev skubbet til, og så skubbede jeg lidt tilbage.

- Jeg kender ikke reglerne så godt, men jeg blev lidt overrasket over, at jeg fik det gule kort, siger Janssen.

Efter kampen fik Elyounoussi både en snak med dommer Sandi Putros og Justin Janssen.

- Min frustration endte med at gå ud over Nordsjælland-spilleren. Jeg synes, at jeg skulle have haft et frispark, men alle dommere kan begå fejl.

- De har beklaget, og det er fint nok. I kampens hede var det mine frustrationer, og nogle gange kan man ikke kontrollere sine følelser.

- Det er fint, når man kan få snakket det igennem efter kampen, og det fik jeg gjort både med dommeren og Nordsjælland-spilleren, siger Elyounoussi.

FCK-assistenten Tijan Njie fik også rødt kort i kampen, og det satte Bo Svensson ord på. Læs mere her.

Podcast Cover

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF

Hattrick | Afsnit 13

FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.

Læs mere
-16:24

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCK

2 - 0

FCN

8'
10
Robert
Mål
31'
20
Alex Kral
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce