FC København slider med det for tiden.
De forsvarende danske mestre missede i søndags mesterskabsspillet, og det er en uvant situation for klubben.
Det fortæller Thomas Delaney onsdag efter FC Københavns træning.
- Som jeg ser det, er der et stort pres på os for tiden, og der er altid pres i FC København. Det er omvendt fortegn, og så har jeg ikke et problem med at prøve og lyve lidt for mig selv og sige, at presset er det samme, siger Delaney til Bold og den øvrige skrevne presse.
FC København er fortsat med i Oddset Pokalen, hvor man er i semifinalen.
Delaney erkender, at succes i pokalturneringen er vigtigere i år, end det har været tidligere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kan godt være, at der er nogen følelser, der er lidt anderledes, men det grundlæggende er, at vi skal vinde fodboldkampe, vi skal kvalificere os til pokalfinalen, det skulle vi også sidste år – er den vigtigere i år, end sidste år? Det er den nok, og vi skal vinde den pulje (kvalifikationsspillet, red.) vi er endt i.
Selv om Thomas Delaney fortæller, at det er vigtigt at komme tilbage på sporet, lukker han ikke øjnene for den situation, som klubben befinder sig i.
- Det skal ikke lyde som om, at jeg er blind for alt, der er sket, og hvor vi står, det tør jeg godt sige, at jeg om nogen ved, hvad der kræves og forventes, og det har vi ikke levet op til, men grundlæggende må vi også stå på mål for, hvor vi er.
FC København spiller lørdag returopgøret i Oddset Pokalen.
Lørdag møder de Viborg FF på udebane, hvor de går ind til opgøret med en 2-1-sejr fra første opgør.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC København
3F Superliga































