

Adana Demirspor udvandrede efter en halv time mod Galatasaray i protest mod det straffespark, som Gala på omdiskuteret vis fik tilkendt.
Kort efter lød det, at Bedirhan Durak trak sig som præsident, men nu er der sket en vending i den sag.
Bestyrelsen i den tyrkiske bundklub vil nemlig have ham til at fortsætte.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Efter vores beslutning som klub angående den uretfærdige behandling i Galatasaray-kampen, de negative kommentarer og onde beskyldninger mod vores klub, annoncerede jeg på sociale medier, at jeg trækker mig.
- På vores møde med bestyrelsesformanden fik jeg besked om, at min opsigelse ikke er blevet accepteret af bestyrelsen, og at det vil være bedre for klubben, at jeg fortsætter som præsident, skriver Bedirhan Durak ifølge Hurriyet.
Jakob Sundberg sad som VAR-dommer i kampen og har siden været genstand for en masse debat i Tyrkiet.

SüperLig
Adana Demirspor

























