


Søndag eftermiddag var der uhyre vigtige point på spil, da Newcastle tog imod Chelsea hjemme på St. James' Park.
Her havde begge hold muligheden for at tage et gigantisk skridt mod Champions League-fodbold på den anden side af sommerferien.
Den mulighed greb hjemmeholdet allerede efter to minutters spil.
Jacob Murphy sendte bolden ind midt i feltet, hvor Sandro Tonali kom drønende og sparkede Newcastle foran med 1-0.
Chelsea skulle derfor på jagt efter scoringer, hvis der skulle point ind på kontoen.
Missionen blev dog besværliggjort efter 35 minutters spil, da Nicolas Jackson plantede en albue i ansigtet på Sven Botman og fik et direkte rødt kort efter et VAR-tjek.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gæsterne skulle derfor spille med en mand i undertal i den resterende del af den vigtige kamp.
I løbet af de sidste 45 minutter blev det dog til et par optræk til chancer, men udligningen udeblev.
I stedet lukkede og slukkede Bruno Guimaraes kort før tid, da han afsluttede fra distancen og kunne se bolden sejle i kassen efter en afretning.
Newcastle vandt søndagens opgør med 2-0 og hopper derfor op på tredjepladsen i den engelske Premier League.
Stillingen kan ses lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Newcastle
Premier League





































