Lecce overlevede akkurat i Serie A, og det bliver cheftræner Eusebio Di Francesco nu belønnet for.
Di Francescos kontrakt blev automatisk forlænget til sommeren 2027 som følge af redningen, men nu har klubben besluttet at forlænge den til og med juni 2028.
- Jeg er lige så motiveret, som da jeg ankom til Lecce. Jeg husker stadig opbakningen fra de gul-røde fans i den sidste hjemmekamp mod Genoa CFC, og den enorme tilstrømning af fans fra Salento til Mapei Stadium, siger Di Francesco til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er kaldet til at fortsætte med at skrive denne klubs historie, sådan som vi gjorde sidste år. Vi ved, at vi kommer til at kæmpe hårdt, men hvis vi står sammen, kan vi nå vores mål.
56-årige Di Francesco kom til Lecce i sommeren 2025 og har stået i spidsen for 40 kampe som cheftræner for klubben.

Lecce
Serie A































