AGF har fra sæsonopstarten et velkendt ansigt med i træning.
Således tog Jens Jønsson del i træningen, da Superliga-mestrene tirsdag vendte retur fra sommerferie.
Det skriver Århus Stiftstidende, som overværede træningspasset på Fredensvang.
AGF oplyser selv om Jønssons besøg i et opslag på Facebook, hvor det understreges, at der er tale om en vennetjeneste.
- Der er hyggeligt besøg på Fredensvang i de her dage, hvor vi er glade for at se den tidligere AGF’er Jens Jønsson igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jønsson træner med i en periode, mens han har sommerferie, skriver AGF.
Den 33-årige midtbanespiller har dog tidligere på året selv givet udtryk for, at han netop denne sommer ønsker at vende retur til Danmark.
Jens Jønsson har kontraktudløb i AEK Athen ved udgangen af juni og kan således hentes på en fri transfer.
Han kom til AGF fra IF Lyseng som U19-spiller i 2005 og nåede 120 førsteholdskampe i den hvide trøje, inden han i 2016 skiftede til Konyaspor i Tyrkiet.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
AGF
AEK Athen
3F Superliga





















