Disney+ kommer til at vise mere fodbold i fremtiden.
Streamingtjenesten, der allerede har rettighederne til Europa League og Conference League, har købt rettighederne til den spanske pokalturnering, Copa del Rey.
Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.
Disney+ skriver, at de kommer til at vise kampene fra 16-delsfinalen til og med finalen fra 2025/2026-sæsonen til og med 2029/2030-sæsonen.
Administrerende direktør og landechef for The Walt Disney Company Nordic & Baltic, Hans van Rijn, udtaler:
- Copa del Rey er en fantastisk tilføjelse til vores dækning af livesport, og vi er begejstrede over at kunne tilbyde en pokalturnering fra øverste hylde med nogle af verdens mest populære hold live til fans i Norden.
Det betyder, at du allerede tirsdag kan se den første kamp på Disney+.
Her skal Deportivo Guadalajara møde FC Barcelona klokken 21.00.


Copa del Rey

































