Efter et par svære år er Kasper Dolberg tilbage på sporet.
Hverken i Hoffenheim eller Sevilla klikkede det, men i Anderlecht leverede Dolberg i den forgangne sæson 15 scoringer.
Bold har spurgt den 26-årige angriber, hvad forklaringen er på, at han har genfundet melodien.
- Der er mange ting i det. Først og fremmest er jeg kommet et sted hen, hvor jeg har spillet en masse, og jeg har en træner og en sportsdirektør, som tror på mig.
- Så har jeg spillet på et af de bedste hold i ligaen. Der er mange ting, der spiller ind, siger Dolberg.
På mange måder er det en forløsning efter et par svære år.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Efter de to lejeophold har det bare handlet om at finde et sted, hvor jeg kunne spille fodbold igen og finde glæden i fodbold igen.
- Det har været lige det, jeg håbede på. Jeg har spillet en masse og nyder det på en anden måde nu, end jeg gjorde sidste år.
I Anderlecht er Brian Riemer cheftræner, og det har bestemt været medvirkende.
- Han er rigtig, rigtig god med mennesker, som mange her i truppen nok vil give mig ret i, fordi de også har arbejdet med ham.
- Han er et rigtig godt menneske og gør alt for at få det bedste ud af dem, han arbejder med, så man føler sig vigtig, set og hørt. Han spiller en stor rolle, siger Dolberg.
Nu er Kasper Dolberg med Danmark til EM, hvor det går løs mod Slovenien på søndag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Anderlecht
EM
Danmark


































