



Midt i første halvleg af fredagens Superliga-kamp ved stillingen 0-0 appellerede flere OB-spillere for, at dommer Anders Poulsen skulle dømme straffespark.
De mente nemlig, at Hany Mukhtar tog armen i brug for at stoppe en bold i Brøndbys felt, men det ville Poulsen i kampen ikke høre tale om.
Men den beslutning var forkert, siger han selv til TV3+ efter kampen.
- Vi har set den nu fra otte forskellige vinkler, og hvis jeg kunne det (på banen, red.), så ville jeg være en glad mand.
- I sitautionen ser det ud som om, at Mukhtar bliver overrasket over, at OB-spilleren ikke rammer den, og han rammer den klart, hvad jeg ser på banen, med skulderen.
- Når vi så dissekerer den igen efter kampen, så er det en arm, og så ville jeg gerne have dømt straffe på den, desværre, fortalte han til TV3+.
Kampen mellem OB og Brøndby endte 2-2.


OB
Brøndby IF
3F Superliga


























