I april 2018 blev den amerikanske keeper Josh Wicks testet positiv for kokain, så han fik en karantæne for brud på dopingreglementet.
Karantænen udløber til april næste år, og selvom Wicks er blevet 36 år, så har han ikke opgivet fodboldkarrieren.
Derimod træner han lige nu benhårdt for at komme tilbage, og han har store ambitioner om at vende tilbage til Allsvenskan, hvor han spillede, da han blev ramt af karantænen.
- Alt, hvad jeg gør, viser, at jeg vil tilbage. Hvornår det bliver, kan jeg ikke påvirke. Hvis det ikke bliver tidligere, og jeg må vente til april, så er det okay, men jeg kommer til at være klar. Når jeg kommer ind på banen, kan alle se det.
- Norrköpings keeper vandt prisen som årets målmand, og det fortjener han, men hvis du spørger mig, så kan han ikke måle sig med mig, og det må du gerne citere mig for. Jeg har ikke været ude i to år for at komme tilbage som en middelmådig spiller, siger Wicks til expressen.se.
Josh Wicks spillede for Sirius, da han blev dømt for doping. Han har spillet 26 kampe i den bedste svenske række.


Allsvenskan


































