- Man kan mærke nervøsiteten, hver gang Patrick har bolden.
Ruben Amorim holdt sig ikke tilbage, da han i slutningen af november 2025 adresserede nogle af de problemer, han så sit Manchester United-mandskab have.
Den nu fyrede træner oplevede, at spillerne var tynget af det markante pres, der omgærder Manchester United, og eksemplificerede det ved at henvise til Patrick Dorgu.
Nu - godt fem måneder senere - erkender den danske back, at kritikken ramte ham.
Det fortæller han i et interview med The Telegraph.
- Det ramte mig lidt, da Amorim sagde det, for når træneren taler dårligt om dig, vil det altid påvirke dig lidt, siger Dorgu, der forsøgte at tackle situationen med oprejst pande.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tog det bare på den bedst mulige måde og prøvede at forbedre mit spil.
- Selv før han (Amorim, red.) blev fyret i de sidste par kampe, begyndte jeg at komme ind i en rytme, fordi folk tog til AFCON. Jeg havde et godt øjeblik.
- Jeg måtte bare tage den selvtillid med ind under Fletcher og Carrick. Jeg prøvede bare at spille med lidt mere selvtillid og udtrykke mig selv, siger Dorgu.
21-årige Dorgu blev i slutningen af januar ramt af en baglårsskade, der har holdt ham ude i en lang periode.
I mandags var han med på bænken for Manchester United, og dermed trækker det nu op til et comeback for danskeren.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
Manchester United
Premier League




































