2024-08-02 17:00:00

Dovbyk sendte hjerte til Sviatchenko: Roma-trøje på vej til USA

Erik Sviatchenko har ønsket Artem Dovbyk tillykke, da den tidligere FC Midtjylland-angriber er skiftet til Roma. Forsvarsspilleren sætter også ord på ukrainerens tid i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCM

2 - 0

AaB

Artem Dovbyk var ikke den store succes i FC Midtjylland, men skifter nu fra Girona til Roma i en stor millionhandel.

Erik Sviatchenko har ukrainsk blod i årerne og spillede sammen med Dovbyk i FCM, og den danske Houston Dynamo-profil har derfor sendt en hilsen til angriberen.

- Jeg har sendt en besked til ham, og han sendte et stort hjerte tilbage, så jeg tror, at det betyder, at der er en Roma-trøje med Artem Dovbyk på vej til USA.

- Det er bare fedt, og jeg er bare enorm stolt på hans vegne over, at han har vist en så vild mentalitet, i forhold til de ting som han er gået igennem.

- Han kom til Danmark uden sprog, hvor han oplevede en ny kultur og skulle prøve at slå igennem. Man kunne sagtens se, at han havde et stort potentiale, og så er det bare vanvittig fedt at se så stort et skifte, siger Erik Sviatchenko til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Dovbyk sendte hjerte til Sviatchenko: Roma-trøje på vej til USA
Foto: Maria Lysaker/Reuters/Ritzau Scanpix

27-årige Dovbyk var at finde i FCM mellem 2018 og 2020 og noterede sig for et mål i 22 kampe. 

Angriberen var også udlejet til Sønderjyske, men den ukrainske landsholdsspiller fik mere eller mindre spoleret sit ophold i Danmark på grund af en slem skade.

Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

- Hold da op
Selv om opholdet i Danmark aldrig blev den store succes, husker Sviatchenko, at angriberen viste prøver på et stort potentiale.

- Jeg tror, at det var hele den fysiske pakke, som han har i forhold til styrke og hurtighed. Han har et målinstinkt, og det kunne man også se til træninger.

- Det var sådan, hvor man nogle gange bare tænkte: ”Hold da op”.

- Han skulle bare lige i gang, men det kom han så først, da han tog tilbage til Ukraine. Man troede, at han nok skulle klare den, men han skulle bare lige have de rigtige betingelser.

- Han er den klassiske angriber, og han minder lidt om Alexander Sørloth. Han har fart og sparket, og så har han bare banket alt ind for et hold, der har været sensationelt, siger Sviatchenko.

Dovbyk har scoret 24 mål og lavet 10 oplæg i 39 kampe for Girona i den seneste sæson.

Den ukrainske bomber koster angiveligt 38,5 millioner euro, som svarer til knap 290 millioner kroner. FCM kan se frem til at få en stor bid af kagen. Læs mere her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCM

2 - 0

AaB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce