

Anderlecht skulle søndag eftermiddag i aktion.
Brian Riemer og co. mødte St. Truiden på udebane, og det var med Kasper Dolberg og Anders Dreyer fra start.
Første halvleg endte målløst, men i anden halvleg kom der gang i opgøret.
Dreyer var involveret. Den danske kantspiller fandt Moussa N'Diaye, som headede Anderlecht foran efter en lille times tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter scoringen kom Dreyer igen i fokus. Den danske kantspiller mistimede et indgreb, som i stedet endte med en stempling på Eric Bocats ankel.
Resultatet af tacklingen blev et direkte rødt kort for Dreyer, som måtte gå i bad en halv time før tid.
Det røde kort ændrede dog ikke på kampens udfald. Anderlecht formåede på trods af undertallet at kæmpe sejren hjem.
De vandt 1-0 og er nu på seks point efter de første tre runder.

Anderlecht
St.Truiden
Jupiler Pro League

























