
Rasmus Højlund startede igen inde for Napoli, som fredag besøgte Cagliari.
Danskeren fik selskab af Kevin De Bruyne, der fik sin første startplads siden den slemme lårskade.
Og der gik ikke lang tid, før der kom gang i opgøret.
Højlund fremtvang et hjørnespark efter et minut, og det viste sig at være vigtigt.
Efter en omgang tilfældigheder endte dødbolden foran Scott McTominay, der sendte Napoli i front.
Artiklen fortsætter efter billedet

Så troede man måske, at der var lagt op til en målfest, men sådan blev det bestemt ikke.
Napoli havde ellers chancer til mere, men skarpheden udeblev ved flere situationer.
Derfor var spændingen også intakt til det sidste. Cagliari prøvede at presse på, men det lykkedes ikke for værterne, selvom de fik en god mulighed to minutter før tid.
Højlund og co. tog de tre point, og sejren betyder, at Napoli nu har seks point op til topholdet Inter.
Se Serie A-tabellen her.

Cagliari
SSC Napoli
Serie A



































