1. Division -Due glæder sig til afgørende kampe
Foto: Nykøbing FC
2017-04-13 11:21:01
Foto: Nykøbing FC

Due glæder sig til afgørende kampe

Nykøbing FC's Anders Due mener, at det hele er ved at spidse en smule til i 1. division - og han glæder sig til de spændende kampe, der venter i de kommende runder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nykøbing FC er havnet i bunden af tabellen i 1. division efter en skidt start på forårssæsonen, hvor de seneste fem kampe har kastet fire nederlag og et uafgjort resultat af sig.

Torsdag eftermiddag skal den ambitiøse oprykkerklub forsøge at kravle tilbage op på hesten, når de på udebane møder Vejle Boldklub - og det er noget, Anders Due ser meget frem til.

- Vi glæder os. Ikke mindst til at komme over og spille på en rigtig god bane. Vi har ikke selv verdens bedste bane, og det er bestemt ikke til vores fordel. Så vi er meget klar til det, siger Anders Due til bold.dk.

Nykøbing FC har fem point ned til Næstved på den anden side af nedrykningsstregen, så hvis ikke det pludselig skal til at handle om liv og død, så skal der point på kontoen i de kommende kampe.

- Det hele bliver sat lidt på spidsen nu, og det betyder, at det hele bliver ekstra sjovt. Det er nogle fede kampe, der venter os, og det glæder vi os til, siger Anders Due.

Den første kamp er som sagt mod Vejle Boldklub, og det bliver en meget underholdende kamp, hvis man skal tro Anders Due.

- De vil gerne frem over banen. I de første kampe har der været god plads på banen og gode muligheder for at skabe chance - ikke mindst i vores seneste indbyrdes kamp, hvor vi vandt med 4-3, selvom det nok kunne være endt 8-6 eller sådan noget.

- Så vi skal formentlig over og spille en hæsblæsende angrebskamp, og så skal vi håbe, at vi kan få prikket en bold mere i kassen dem, siger Anders Due.

Erfarne Anders Due, som har gjort sig både på venstre kant og venstre back  denne sæson, løber på banen i Vejle torsdag eftermiddag klokken 16.00.

nicolai@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce