International -Durmisi: Ikke meget for at blive lejet ud
2019-06-09 08:00:02
Foto: Getty Images

Durmisi: Ikke meget for at blive lejet ud

Lazio-backen Riza Durmisi vil hellere kæmpe for sin plads end at tage på lejeophold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Riza Durmisi har kæmpet med fast spilletid i sin italienske klub Lazio i denne sæson. 

Den 25-årige landsholdsback har dog ingen transferplaner denne sommer og vil blive og kæmpe, fortæller han til bold.dk.

- Jeg skal ikke skifte klub. Jeg har skrevet en femårig aftale. Det viser, at de tror på mig. Så stor en klub som Lazio. Det vil jeg tilbagebetale ved at vise, at jeg er til rådighed, selvom jeg ikke har spillet meget, siger Riza Durmisi til bold.dk og tilføjer:

- Men jeg er ret sikker på, at det kommer. Nu har jeg ventet for længe og siddet ude længe, så nu er det min tur til at vise, at det er mig.

- Overvejer du et lejeophold i en anden klub?

- Jeg er ikke så meget for leje. Enten kæmper du eller også finder du en anden sport, siger han.

Riza Durmisi forventer dog ikke, at han bliver lovet mere spilletid i den kommende sæson hos klubben, der sluttede som nummer otte i Serie A.

- Jeg forventer ikke noget som helst. Sådan er det i livet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pladsen som venstre back er nemlig ikke sådan lige at erobre i Lazio. Her huserer holdets rutinerede anfører, Stefan Radu, nemlig. Læg dertil, at Serie A kræver ekstra tilvænning for en offensiv-orienteret back som Riza Durmisi.

- Det er lidt en omvæltning at komme fra spansk til italiensk. Det er meget mere taktisk. Der er ikke den plads, hvor man løbe frem og tilbage. Du er et helt hold, der skal være organiseret, siger han og tilføjer:

- Det tager tid at kende til ligaen. Det er ikke bare et sted, hvor man kommer ind og spiller. Man skal have en tilvænningsperiode, fordi det er så taktisk stærk en liga.

Riza Durmisi har spillet 19 kampe for Lazio i denne sæson.


Foto: Getty Images

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0