La Liga -Durmisi: Om fem år er jeg i europæisk storklub
2016-09-18 09:26:50
Foto: realbetisbalompie.es

Durmisi: Om fem år er jeg i europæisk storklub

Riza Durmisi har store ambitioner for fremtiden. Om fem år ser han sig selv i en europæisk storklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Riza Durmisi har fået en flyvende start på livet i den spanske La Liga. Så flyvende, at en lokal avis i Sevilla har kåret ham til at være Real Betis' bedste sommerindkøb. Og den danske venstreback synes da også selv, at han er kommet godt i gang, fortæller han til BT.

- Jeg har altid vidst, at jeg godt kunne følge med på det her niveau. Jeg var selvfølgelig spændt på, hvor stærkt det ville gå, men jeg synes sgu, at jeg har vist, at jeg kunne være med fra dag ét, siger Riza Durmisi til BT.

Danskeren har skrevet under på en femårig kontrakt med Real Betis. Og han har ét mål for, hvor han skal være om fem år.

- Man skal passe på med at sætte nye drømme med det samme. Jeg har store ambitioner, og jeg opstiller store ambitioner for mig selv, men for mig handler det om at tage en dag ad gangen. Jeg skal spille en rigtig god sæson, og så tager jeg den derfra. Hvis jeg skal se mig selv om fem år, spiller jeg i en storklub i Europa. Det er det, jeg spiller for, siger han.

Riza Durmisi og Real Betis spillede i går mod Granada. Her endte kampen 2-2, og danskeren spillede alle 90 minutter.

Annonce
Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce