2025-11-07 16:59:44

Dyrt FCK-talent har rykket sig: Glad på hans vegne

Dominik Sarapata brillerede tidligere på ugen i Youth League, men Jacob Neestrup kan endnu ikke svare på, hvor tæt den unge polak er på førsteholdsfodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

VB

2 - 0

FCK

FC København havde den helt store pengepung fremme, da man i sommer købte Dominik Sarapata for et beløb, der kan ende tæt på de 40 millioner danske kroner. 

Den nu 18-årige polak har dog endnu ikke formået at leve op til de tårnhøje forventninger og står i skrivende stund blot noteret for 12 minutters fodbold på løvernes førstehold. 

I stedet har stortalentet spillet med sin egen aldersgruppe på klubbens U19-mandskab, for hvem han tidligere på ugen blev den helt store helt i Youth League-opgøret mod Tottenham. 

Dominik Sarapata stod således for to flotte oplæg, mens han også selv fik netmaskerne til at blafre i 3-2-sejren over englænderne. 

Jacob Neestrup fortæller efter fredagens træning, hvor den unge polak også deltog, at han er glad på teenagerens vegne. 

- Jeg er glad for, at han spillede rigtig godt forleden, men vi kigger jo ikke bare på, hvad der lige skete i én kamp. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dyrt FCK-talent har rykket sig: Glad på hans vegne
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi synes, at han har taget nogle gode skridt hen over de seneste tre-fire måneder. Jeg er glad for, at han og andre spillede en god kamp mod et rigtig godt Tottenham-hold med stor power og fysik. 

- Jeg er glad på hans vegne, og jeg er glad for, at vores U19-hold - såfremt mit regnestykke er rigtigt - kan sikre sig nogle yderligere kampe efter jul, hvis de vinder én kamp mere.  

- Det er rigtig godt for vores største talenter. Ikke bare Sarapata, men også for mange andre, siger Neestrup, der dog for nuværende ikke ønskede at svare på, hvor tæt polakken er på minutter for førsteholdet. 

Dominik Sarapatas situation vækker bekymring i hjemlandet, hvor forventningerne til den purunge midtbanespiller er enorme. 

Podcast Cover

Hvor er linjen, dommer?

Ugens Suppe | Afsnit 8

Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger. 

Læs mere
-57:03

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

VB

2 - 0

FCK

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce