DR Congo skulle tirsdag den 9. juni teste VM-formen mod Chile i den spanske by Cadiz.
Den kamp bliver imidlertid ikke til noget på grund af frygt for smitte med ebola, som har hærget i det afrikanske land i den seneste tid.
Borgmesteren i kommunen La Línea de la Concepción, Juan Franco, hvor opgøret skulle være spillet, har nemlig meddelt, at kampen ikke kommer til at blive spillet.
Det skriver nyhedsbureauet AP og Europa Sur.
- Jeg har underskrevet dekretet, der forbyder afholdelsen af kampen den 9. juni mellem DR Congo og Chile, udtaler Juan Franco ifølge AFP.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det ærgrer borgmesteren, at de har været nødt til at forbyde opgøret.
- Vi beklager, at vi har været nødt til at træffe denne beslutning, da en kamp af denne karakter er et aktiv for byen.
- Årsagen er grundlæggende et spørgsmål om sundhedsforsigtighed, siger han ifølge Europa Sur.
Aflysningen sker blot en dag inden, Danmark skal møde netop DR Congo i en testkamp i Belgien.

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt
Hattrick | Afsnit 93Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.
Læs mere
Venskabskampe
Chile
DR Congo




































