3F Superliga -Edison Flores: Jeg vil overgå 2016
2016-12-29 20:31:45
Foto: Getty Images

Edison Flores: Jeg vil overgå 2016

AaB's Edison Flores har endnu ikke vist seriøse prøvelser på det talent, der har gjort ham til en stor stjerne i hjemlandet Peru - men han satser på at komme stærkt igen i 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer leverede AaB en bemærkelsesværdig tilføjelse til truppen, da man hentede peruvianske Edison Flores til klubben. I hjemlandet var Flores en kæmpestjerne, men i AaB er han endnu ikke trådt i karakter for alvor.

Blandt andet skader og landsholdssamlinger har forstyrret den 22-årige offensivspiller, men han ser frem til at vise sig frem i det nye år. Det fortæller han til agentvirksomheden AGREF, hvor han er i stald.

- Det sværeste har været at tilpasse sig til tempoet i spillet. Det går meget hurtigt frem og tilbage. Det har jeg arbejdet meget med i løbet af kampene i sæsonen, siger Flores ifølge agentvirksomhedens hjemmeside..

- Mit mål er nu at overgå det, jeg leverede i 2016, hvilket ellers har været positivt for mig. Jeg vil forbedre mig, score flere mål, lave flere assists og spille flere kampe, siger Edison Flores 

I hjemlandets medier har der angiveligt været rygter om, at Edison Flores allerede nu skulle vende tilbage til Universitario, hvor AaB i sommer hentede peruvianeren. Men han afviser selv, at det kommer på tale.

- Jeg kender godt til interessen fra Universitario, og det sætter jeg meget stor pris på. Jeg er sikker på, at jeg i fremtiden vil komme til at bære den cremefarvede trøje, men lige nu er jeg fokuseret på, hvad der sker i min klub.

- Jeg rejser til Danmark i løbet af de kommende dage og vil fokusere på, hvad der kommer til at ske der, siger Flores.

Edison Flores har spillet i ni kampe for AaB i løbet af efteråret og har scoret en enkelt kasse. Han har kontrakt med den nordjyske Superliga-klub frem til sommeren 2020.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce