







Esbjerg hentede en forrygende 4-3-sejr over FC København efter et vaskeægte chanceorgie.
Adnane Tighadouini scorede to af Esbjergs mål i søndagens kamp, men sportschef Jimmi Nagel Jacobsen har tidligere fortalt, at klubben ikke benytter købsoptionen på angriberen.
Cheftræner John Lammers vil dog ikke helt udelukke, at en aftale kan komme på tale.
- Adnane er en dygtig spiller, som kan gøre en forskel. Han var ikke fit, da han kom hertil, og måske gjorde vi heller ikke nok for at få ham fit, før vi brugte ham, så han fik skader.
- Men han er blevet bedre og bedre, selvom han selvfølgelig var helt færdig til sidst. Vi vidste godt, at han kunne gøre en forskel, og det kan godt ske, at han fortsætter.
- I så fald skal vi have en plan med ham, og hvordan vi får ham fit, lyder det fra Lammers.
Adnane Tighadouini er ejet af Malaga.


Esbjerg fB
3F Superliga


































