Esbjerg er blevet ramt af en opsigtsvækkende sag, hvor den nye cheftræner Peter Hyballa er blevet beskyldt for fysisk og psykisk afstraffelse mod spillerne.
Spillerforeningen er gået ind i sagen, og fire spillere er rykket ned til U19-holdet, men Esbjerg bakker fortsat op om deres tyske træner.
Det fastslår bestyrelsesformand Michael Kalt i et større interview med Ugeavisen Esbjerg, hvor han samtidig understreger, at Hyballa skal tilpasse sig den danske kultur.
- Vi er alle nye i Danmark. Peter har været træner i lang tid, men aldrig i dette land. Der er kulturelle standarder og normer, som er anderledes, der er ting man kan gøre og sige, som er anderledes i Tyskland eller i USA eller i Storbritannien, som vi skal være mere forstående for, siger Kalt til Ugeavisen Esbjerg.
- Når det er sagt, støtter vi fuldt ud op om Peter Hyballa, hans træningsmetoder, og den intensitet han arbejder med. Vi hentede ham til Esbjerg, fordi vi synes, det var den bedste måde at få holdet tilbage til, hvor det hører til, tilbage i superligaen.
- Så vi skal støtte de metoder, samtidig med at vi skal være mere forstående for de kulturelle normer, der er i det land, vi arbejder i.
Spillertruppen har sendt et brev til ledelsen om deres utilfredshed, men Michael Kalt mener, at det kun drejer sig om et fåtal af spillere, der ikke kan tilpasse sig.
Peter Hyballa beskyldes for blandt andet at have slået én af de unge spillere og nevet en anden i brystvorten, ligesom han skulle have sagt til en spiller, at han 'har større bryster end sin kone'.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga

































