2022-04-17 15:51:22

EfB fortsat uden sejr efter Vendsyssel-deler

Esbjerg fB spillede søndag 0-0 ude mod Vendsyssel i 1. divisions nedrykningsspil. Esbjerg har ikke vundet i otte ligakampe nu og ligger akkurat over nedrykningsstregen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 25. runde

FT

VEN

0 - 0

EFB

Søndag eftermiddag rullede bolden i NordicBet Ligaen, og i det nordjyske tog Vendsyssel FF imod Esbjerg fB i nedrykningsspillet.

Hjemmeholdet kom til kampen med en sejr i bagagen fra den seneste kamp mod Fremad Amager.

Anderledes dystert så det ud for Esbjerg, der mildest talt har haft en dårlig sæson. Vestjyderne var inden kampen uden sejr i syv 1. divisions-kampe, og de havde endnu ikke prøvet at smage sejrens sødme efter vinterpausen.

Kampen var dog ikke mere end fem minutter gammel, før gæsterne var tæt på, da Bardhec Bytyqi sendte et indlæg over keeperen og på den ene opstander – tæt på sen superstart for Esbjerg.

Første halvleg bød ellers ikke på mange chancer, men udeholdet kom tæt på nok engang efter 38 minutter. Skarpheden manglede dog for Emil Holten, der ikke fik ramt bolden tæt under mål, og dermed gik de to hold til pause uden mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -EfB fortsat uden sejr efter Vendsyssel-deler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I anden halvleg jagtede Esbjerg det mål, der ville kunne give dem den sejr, de tørstede efter i havnebyen.

Efter 67 spillede gæsterne sig frem til en stor mulighed efter et hjørnespark, men Leonel Montano kunne se sin afslutning bliv blokeret af en forsvarsspiller tæt foran mål.

Med omkring syv minutter igen af kampen, brændte det for alvor på ved Vendsyssel-målet, men tre fine redninger af Lukas Jonsson indenfor kort tid reddede hjemmeholdet.

Et par minutter før tid var Vendsyssel farlige, da de testede Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet, men målene udeblev, og kampen endte med en deler.

Esbjerg har nu ikke vundet i otte kampe, og de ligger lige præcis over stregen med en bedre målscore end Fremad Amager.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 25. runde

FT

VEN

0 - 0

EFB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce