2026-07-02 14:58:46

Trods aftale: Sporting menes at presse Hjulmand-pris op

Sporting forsøger ifølge A Bola at presse prisen for Morten Hjulmand op, selv om klubben menes at have en klar aftale med danskeren om kravet for et salg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

tirsdag 14. jul

SCP

vs

CEL

Et flot skifte er under opsejling for Morten Hjulmand. 

Ifølge flere internationale medier blev den danske landsholdsspiller i tirsdags enig med Atletico Madrid om de personlige vilkår, og derfor peger det mere og mere i retning af en fremtid under legendariske Diego Simeones vinger.

Der er dog ét stort men. 

Atletico Madrid skal nå til enighed med Sporting om en transfersum, og det kan ifølge A Bola blive svært.

Den portugisiske avis erfarer torsdag, at Sporting forsøger at presse prisen op på 60 mio. euro svarende til knap 450 mio. kr. Det er en anelse mere, end hvad portugiserne efter sigende har aftalt med 27-årige Hjulmand og hans bagland. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Trods aftale: Sporting menes at presse Hjulmand-pris op
Foto: Rodrigo Antunes/Reuters/Ritzau Scanpix

For et år siden indgik parterne ifølge A Bola en aftale om, at danskeren kunne blive solgt for mellem 40 og 50 mio. euro denne sommer. 

Håndslaget blev givet, efter at Juventus sidste sommer trak sig fra forhandlingerne omkring Morten Hjulmand på grund af Sportings økonomiske krav for en transfer.

Nu er spørgsmålet så, hvor hårdnakket den portugisiske klub kommer til at være i de afgørende drøftelser, der venter med Atletico Madrid. 

Hjulmand er angiveligt enig med La Liga-klubben om en femårig kontrakt med optionen for yderligere et år. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

tirsdag 14. jul

SCP

vs

CEL

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce