Esbjerg får formentlig lidt at se til i januars transfervindue, og den islandske angriber Andri Runar Bjarnason ser ud til at være færdig i 1. divisionsklubben.
Det islandske medie Fotbolti.net skrev forleden, at 31-årige Bjarnason var på vej til IBV i hjemlandet, og nu kommenterer angriberen på historien.
Det er dog ikke meget, det islandske medie får lokket ud af Esbjerg-spilleren.
- Det her bliver det kedeligste interview, du kommer til at lave. Jeg kan ikke sige noget. Min situation i Esbjerg er ikke afklaret, siger Bjarnason til Fotbolti.net.
Bjarnason fastslår desuden, at han er skadesfri og fit, og det er derfor ikke grunden til, at han ikke har spillet siden august.
- Jeg er fit og har været det hele sæsonen. Jeg var også fit næsten hele sidste sæson trods spilletiden. Jeg er helt rask, siger Bjarnason.
Bjarnason kom til Esbjerg i sommeren 2020, men i denne sæson er det blot blevet til fem kampe - og altså ingen siden august. Han har kontrakt til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga

































