Steve Evans er for anden gang i sin trænerkarriere færdig hos Rotherham United.
League One-klubben meddeler på sin hjemmeside, at den 62-årige skotte forlader cheftræner-posten med øjeblikkelig virkning efter et møde med ledelsen søndag morgen.
Stabsmedlemmerne Paul Raynor, Gary Mills og Ian Pledger følger Evans trup, skriver klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Trænerfyringen sker i kølvandet på lørdagens 0-4-nederlag til Crawley. Resultatet efterlod Rotherham på 16. pladsen i League One.
Matt Hamshaw og Andy Warrington får ansvaret for at gøre sæsonen færdig i klubben, lyder det afslutningsvis i pressemeddelelsen.

Rotherham
League One
























