1-11.
Sådan lød resultatet, da Moldova tirsdag aften var på besøg hos Norge i VM-kvalifikationen.
To dage senere har den nu tidligere landstræner for Moldova, Serghei Cleșcenco, valgt at trække sig fra posten.
Det gør den 53-årige Moldova i en offentlig udmelding i landets statslige nyhedsbureau Moldpres.
- I de seneste fire år har vi oplevet mange følelser sammen, nogle mindre behagelige, som jeg undskylder for, men også gode øjeblikke. Sammen var vi blot et skridt fra en historisk kvalifikation til EM i 2024 og oprykning til Nations Leagues lag C, siger han ifølge Moldpres.
- Igennem den tid mærkede jeg støtten fra fansene, spillerne, staben og forbundet. Tak for alt tilliden og støtten. Vi har arbejdet sammen, troet på det og kæmpet for vores lands farver, lyder det fra Cleșcenco.
- I livet er der op- og nedture, og jeg mener, at der er brug for forandring. En beslutning, jeg tror passer både mig og holdet. Jeg ønsker landsholdet held og lykke i de vigtige kampe dette efterår. Kom så, Moldova.
Moldova ligger med nul point efter fem kampe i VM-kvalifikationen med en målscore på -22.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere

Moldova
VM kval. UEFA




































