

Uruguay led et smertefuldt 1-5-nederlag til USA i en venskabskamp onsdag.
Ovenpå det sløje resultat har nationens landstræner Marcelo Bielsa holdt møder med fodboldforbundets sportsdirektør og præsident samt følt et behov for at møde pressen.
- Mit ønske om at holde pressemøde efter at have tabt 5-1 til USA kom af behovet for at forklare mig - især efter et nederlag som dette, som naturligt skaber bekymring, siger Bielsa på et pressemøde ifølge Reuters.
Den tidligere Leeds-træner opfordrer til ro på trods af det store nederlag og understreger, at han angrer, at det blev så grimt imod USA.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At tabe 5-1 er selvfølgelig ikke noget, man bare kan ignorere.
- Der er et ord for det, som helst skal blive mellem os, men man føler skam, når sådan et resultat sker, siger Bielsa.
Uruguay er kvalificeret til VM i 2026.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
Venskabskampe
Uruguay



































