Lørdag tørner Luton Town og Coventry City sammen i Championship.
Men i løbet af fredagen har der været tvivl om, hvorvidt den ville blive spillet.
Det skyldes, at flere medier kunne berette om en brand på Kenilworth Road, hvor kampen skal spilles.
Men Luton maner nu til ro og slår fast, at der ikke er problemer på deres hjemmebane.
- Vi vil gerne informere vores fans om, at der efter rapporter om en hændelse på Kenilworth Road her til aften ikke er nogen forstyrrelser i morgendagens kamp mod Coventry City.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det viste sig, at røgen kom fra et lille apparat, der var brudt i brand i stadionets vaskerum, som blev holdt inden for dette område og blev håndteret hurtigt for at forhindre væsentlig skade.
Luton sender desuden en stor tak til det lokale brandvæsen, som sammen med klubbens partnere og personale fik løst problemet.
Luton Town har dermed fået styr på branden hjemme på Kenilworth Road, men det brænder dog også i tabellen.
Klubben er placeret på 22. pladsen, som vil sende dem ned i League 1.
Luton Town har dog 46 point, som er samme antal som Derby lige over stregen.

Coventry
Luton
Championship

























