2026-08-27 22:39:44

FCM buldrede ind i Conference League

FC Midtjylland gjorde arbejdet færdigt mod Rijeka med en samlet sejr på 6-1. Dermed er FCM og tre andre danske hold klar til Conference League-spillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

RIJ

1 - 4

FCM

4'
10
Martin Erlic
Selvmål
17'
11
Stanley Iheanacho
Mål
51'
12
Dario Osorio
Mål
56'
13
Magnus Jensen
Mål
78'
14
Gue-Sung Cho
Mål

FC Midtjylland drog til Kroatien for at sikre sig avancement til Conference League, hvor de i det første opgør vandt 2-0 mod Rijeka.

Der var ingen slinger i valsen for FCM, som gjorde arbejdet overbevisende og elegant færdigt mod kroaterne.

De vandt opgøret 4-1 – samlet 6-1 – og dermed har Danmark fire hold, som skal spille Conference League i 2026/27-sæsonen.

Chokstart for midtjyderne

Midtjyderne fik en skrækstart, da de allerede efter fire minutter måtte samle bolden op fra eget net.

Rijeka kom foran efter et selvmål, hvor Martin Erlic prøvede at cleare bolden, men i stedet gik bolden ind bag målmand Elias Olafsson.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -FCM buldrede ind i Conference League
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Der gik ikke længe, før Mike Tullbergs mandskab svarede prompte tilbage.

Stanley Iheanacho, som har fået en fornuftig start på sæsonen, kunne sende bolden i kassen efter et hjørnespark i det 18. minut.

FCM var i fuld kontrol og var tæt på flere scoringer, dog stod Rijeka stærkt imod i resten af halvlegen.

Fortællingen var fuldstændig anderledes i anden halvleg, hvor holdet fra Herning for alvor satte tempoet op.

Klasseforskel at få øje på 

I det 51. minut var det Dario Osorio, som leverede en drømmekasse fra spids vinkel.

Kantspilleren tog et flot træk efter et kort hjørnespark, og så sendte chileneren bolden op i kassen uden chance for værternes keeper.

Fem minutter senere ville Magnus Jensen lege med, da sommerindkøbet udbyggede den midtjyske føring.

Rasmus Nissen Kristensen leverede et flot forarbejde, og så slog landsholdsbacken et indlæg til Jensen, der kunne sparke bolden hårdt ind.

4-1-målet kom fra indskiftede Cho Gue-sung, der headede bolden i kassen efter et hjørnespark.

Det blev kampens sidste scoring i et opgør, hvor FCM viste klassen i anden halvleg.

De fire Superliga-klubber - AGF, FC København, FC Nordsjælland og FC Midtjylland - finder ud af, hvem de møder fredag.

Her er der lodtrækning til Conference League og Europa League.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

RIJ

1 - 4

FCM

4'
10
Martin Erlic
Selvmål
17'
11
Stanley Iheanacho
Mål
51'
12
Dario Osorio
Mål
56'
13
Magnus Jensen
Mål
78'
14
Gue-Sung Cho
Mål
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce