KNVB Cup -Efter drømmedebut: Sammenlignes med Nouri
2020-01-23 14:12:02
Foto: Getty Images

Efter drømmedebut: Sammenlignes med Nouri

Den blot 16-årige Naci Ünuvar fik onsdag aften debut for Ajax' førstehold. En debut der har trukket paralleler til Abdelhak Nouris. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ajax gennembankede onsdag aften Spakenburg med 7-0 i 1/8-finalen af den hollandske pokalturnering. 

Med et kvarter tilbage blev der sågar plads til, at den blot 16-årige Naci Ünuvar kunne få sin debut for førsteholdet. Han blev dermed den næstyngste til at debutere for hollænderne - kun overgået af Ryan Gravenberch. 

Få minutter efter sit indhop fik han dog en anden rekord til sit navn. Ajax blev tildelt et straffespark, som Klaas-Jan Huntelaar generøst gav videre til den unge debutant. 

Ünuvar sparkede straffesparket i kassen, og dermed blev han den yngste målscorer for Ajax nogensinde. 

Efter kampen fortalte Ünuvar, at han ofte oplever at blive sammenlignet med Abdelhak Nouri, der ulykkeligvis måtte indstille karrieren, efter han faldt om under en træningskamp i 2017. 

- Jeg bliver ofte sammenlignet med Nouri på sociale medier, hvilket er fedt at se. Jeg har set ham spille en masse og også set mange videoer med ham. Han lavede fantastiske ting. 

Sammenligningen blev yderligere forstærket af, at Ünuvars debut mindede om Nouris tilsvarende tilbage i 2016. Her gav Lasse Schöne et frispark til Nouri på kanten af feltet. 

Og den dengang 19-årige Nouri svigtede ikke, da han sparkede frisparket fladt i højre side. 

Ajax møder Vitesse i kvartfinalen af pokalturneringen. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce