2025-03-21 22:22:00

Efter eksklusion fra klub-VM: De forventes at overtage pladsen

Club León blev tidligere på dagen ekskluderet fra klub-VM, og lige nu tyder det på, at det bliver Alajuelense fra Costa Rica, som overtager pladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 14. runde

FT

LDA

0 - 0

DES

Club León skal ikke længere spille klub-VM til sommer.

Det meldte FIFA ud tidligere på dagen, fordi de ikke tillader at to hold med samme ejerskab deltager i turneringen.

Både Club León og Pachuca er ejet af Pachuca Group, men det blev Club León, som FIFA sagde farvel til.

Dermed skal der findes en ny klub, som skal være i pulje med Chelsea, Flamengo og Espérance Sportive.

Det tyder efter alt at dømme på at blive Alajuelense fra Costa Rica, som snupper den plads, skriver flere medier. Det er også dem, der har været mest højtråbende i forhold til at få ekskluderet enten Club León eller Pachuca.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM for klubhold -Efter eksklusion fra klub-VM: De forventes at overtage pladsen
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Der skal nemlig findes en ny deltager fra Concacaf, og her kigger man på et pointsystem. De næste i rækken ville være Club América. Der må dog ikke være mere end to hold med fra samme land, medmindre de har vundet Concacafs svar på Champions League.

Dermed kan hverken Mexico eller USA få flere hold med.

Det betyder, at man skal helt ned på 15.-pladsen for at finde et hold uden for de to lande. Og her er der tale om Alajuelense.

FIFA har ikke meldt noget ud endnu, og selvom dette er forventningen, er intet sikkert endnu. Hvis FIFA følger deres egne regler, burde det være mandskabet fra Costa Rica, der skal møde Chelsea den 16. juni i Atlanta.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 14. runde

FT

LDA

0 - 0

DES

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce