2025-10-03 10:23:13

Efter FCK-nedtur: Danmark overhalet af Polen

Selvom Danmark også hentede point til koefficientlisten i denne uge, må man se sig overhalet af Polen, der havde en god torsdag. Få overblikket over koefficientregnskabet nedenfor.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

Et skuffende nederlag og en overraskende sejr.

Det er facit efter de danske holds europæiske kampe i denne uge.

Onsdag aften blevet FC København besejret med 0-2 mod Qarabag i Aserbajdsjan, mens FC Midtjylland torsdag helt uventet formåede at tage alle tre point mod Nottingham Forest på City Ground.

Efter FCK's nederlag onsdag frygtede man, at det blev en decideret ringe uge for Danmark i koefficientregnskabet, men det fik FCM rettet op på med torsdagens sejr.

Vender man den om, kan man også ærgre sig over, at det dermed ikke blev til fuldt udbytte.

FC Midtjylland er altså det eneste hold, der henter point til listen i denne uge. Med sejren får man 2.000 point, hvilket bliver divideret med fire, da Danmark havde fire hold med fra start i kvalifikationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Efter FCK-nedtur: Danmark overhalet af Polen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dermed kan Danmark sætte 0.500 point ind på kontoen.

Til gengæld er der dårligt nyt, for Polen havde en rigtig god torsdag.

De har nemlig fire hold med i Europa Conference League, hvor de kan suge en masse point til sig mod modstand af lidt svagere karakter. Torsdag var første mulighed for de polske hold.

Det blev til sejre til Lech Poznan, Rakow Czestochowa og Jagiellonia Bialystok, mens Legia Warszawa tabte på hjemmebane. 

Dermed hentede Polen 1.500 point, hvilket sender dem op over Danmark.

Det handler om at komme i top-15 for Danmark, og i den kamp er der blandet nyt fra de umiddelbare modstandere.

Østrig ragede kun én sejr til sig fra tre kampe, mens Schweiz gjorde rent bord og tog tre sejre.

Se den øjeblikkelige stilling her:
Koefficientregnskabet udregnes på baggrund af de seneste fem sæsoner, så i denne sæson er 2020/21-sæsonen udgået.

PlaceringNationPointPoint i denne sæsonHold tilbage
10Tjekkiet41.5004.1004/5
11Grækenland38.3124.1004/5
12Norge37.5874.4002/5
13Polen37.3756.3754/4
14Danmark36.4816.6252/4
15Østrig32.2502.5003/5
16Schweiz31.7003.2003/5
17Cypern29.7876.2503/4
18Skotland29.0502.0003/5
19Sverige28.8754.2502/4
20Israel27.5002.8751/4

Kilde: Kassiesa

Hvordan får man point?
Koefficientpoint uddeles til et land, når en klub fra det pågældende land præsterer i de europæiske kampe.

En sejr i hovedturneringer og frem giver to point, og uafgjort giver et enkelt, men det divideres med antallet af klubber fra landet, som i starten af sæsonen fik en europæisk billet.

I kvalifikationsrunderne halveres pointtallet, så en sejr giver et enkelt point, og uafgjort giver et halvt point. Det divideres ligeledes med antallet af hold, der fik europæisk billet (fire i Danmarks tilfælde).

Der er bonuspoint at hente, alt efter hvor godt hold præsterer i ligaspil. I Champions League er man garanteret at få mindst seks.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce