Chelsea krydser onsdag aften klinger med Napoli i den sidste runde af Champions Leagues ligafase.
To medrejsende tilhængere har i den forbindelse fået en noget kedelig optakt forud for opgøret i den italienske storby.
De har således haft behov for hospitalsbehandling efter en ‘hændelse’, som Chelsea selv beskriver det.
- Klubben er bekendt med en hændelse, der fandt sted tirsdag aften i Napoli. To fans er blevet indlagt på hospitalet med skader, som ikke er livstruende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Klubben vil gerne minde alle tilhængere om at udvise stor forsigtighed under opholdet i byen og følge de råd, der er blevet delt forud for denne kamp, lyder det fra den engelske storklub.
Fans på sociale medier hævder ifølge BBC, at de to Chelsea-tilhængere er blevet stukket med kniv, men der er ingen officiel bekræftelse på hændelsesforløbet.
Omkring 2.500 fans af den engelske storklub har sikret sig billet til kampen, der bliver fløjtet i gang klokken 21:00.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Chelsea
SSC Napoli
Champions League






































